Search Carrier Jobs
Customer Service & Workshop Coordinator
Industrivej 30, Denmark
Er du stærk i kundeservice, god til at skabe overblik - og trives du med mange bolde i luften?
Carrier Transicold Scandinavia A/S i Padborg søger en ny kollega, der bliver et centralt omdrejningspunkt mellem vores kunder, teknikere og den daglige drift af værkstedet.
Og lad os slå én ting fast med det samme:
Du behøver ikke have en teknisk baggrund.
Vi kan lære dig om vores maskiner, køleanlæg og tekniske begreber. Det vigtigste for os er noget andet.
Vi leder efter dig, der er god til mennesker, kundeservice, koordinering og planlægning - og som kan bevare overblikket, når telefonen ringer, mails tikker ind, kunder kommer gennem døren, og dagens plan pludselig ændrer sig.
Du bliver et af værkstedets knudepunkter
Du kommer til at arbejde tæt sammen med værkføreren, vores tekniske assistent og vores team af teknikere. Du vil samtidig være en af de personer, vores kunder og chauffører møder, når de kontakter eller besøger værkstedet.
Din arbejdsdag vil blandt andet bestå af:
• kundekontakt på telefon, mail og i receptionen
• modtagelse af kunder og chauffører
• oprettelse og håndtering af arbejdsordrer
• planlægning og koordinering af opgaver på værkstedet
• løbende kontakt med teknikere omkring igangværende opgaver
• opfølgning på kunder og arbejdsordrer
• administrativ håndtering og dokumentation
• afslutning af arbejdsordrer og klargøring til fakturering.
Teknikken lærer du - overblikket tager du med
Måske arbejder du i dag med kundeservice, reception, booking, administration, transport, disponering eller logistik. Du har måske aldrig overvejet at søge et job på et værksted.
Det skal ikke holde dig tilbage.
Teknikken kan vi lære dig. Evnen til at skabe overblik og god service er det, vi leder efter.
Den måde, du tænker på, betyder noget
Vi lægger vægt på, at mennesker tager ansvar og får mulighed for at bruge deres erfaring og dømmekraft. Systemer og processer skal hjælpe os med at udføre arbejdet - ikke gøre arbejdet unødigt kompliceret.
Derfor leder vi efter en kollega, der er:
Serviceminded. Struktureret. Nysgerrig. Ansvarlig.
Løsningsorienteret.
Og som har lyst til at være en del af et team, der er under udvikling.
Sprog og IT
Du skal kunne kommunikere på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. Kan du også tysk, er det en klar fordel.
Vi forventer at du har de basale IT-kundskaber og du skal være fortrolig med at arbejde digitalt og have lyst til at lære nye systemer og arbejdsgange.
Måske er det dig, selv om du aldrig har arbejdet på et værksted
Hvis du læser annoncen og tænker:
“Jeg ved ikke ret meget om transportkøleanlæg - men kunder, koordinering, problemløsning og en travl hverdag? Det kan jeg.”
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Pay Range:
kr491,500.00 - kr983,500.00Explore Jobs at Carrier
You currently have no recently viewed jobs.
You currently have no recently viewed jobs.