Search Carrier Jobs
Assistant Workshop Manager
Industrivej 30, Denmark
Job announce from the last time - two months ago
Har du lyst til at spille en central rolle i et dynamisk værkstedsmiljø? Som vores nye assisterende værkstedsleder bliver du bindeleddet mellem kunder, værkstedsleder og mekanikere. Du sikrer en professionel og imødekommende kunderejse, præcis planlægning og booking af service- og reparationsopgaver samt korrekt oprettelse og håndtering af arbejdsordrer. Samtidig får du ansvaret for ekstern fakturering og bidrager til, at værkstedet arbejder struktureret, effektivt og med høj kvalitet. Hvis du trives i en rolle med ansvar, tempo og masser af kundekontakt, så er det dig, vi leder efter!
Dine primære ansvarsområder vil være
· Besvare telefonopkald, e‑mails og øvrige kundehenvendelser professionelt og serviceminded.
· Tage imod kunder fysisk i receptionen og skabe en positiv oplevelse.
· Planlægge og booke service, reparationer, eftersyn og akutte hasteopgaver
· Oprette og åbne arbejdsordrer i systemet ud fra kundens behov og mekanikernes input.
· Sikre, at fejlbeskrivelse, opgaver, reservedele og forventet tidsforbrug er præcist angivet.
· Støtte afslutning og fakturering af arbejdsordrer, hvor det er relevant.
Hvem vi søger
· Du har erfaring fra kundeservice, reception, administration eller lignende, som er relevant ift. værkstedsaktiviteter
· Du har erfaring med booking, planlægning eller koordinering.
· Du har forståelse for værkstedsprocesser, reparationstyper og kundebehov. Gerne kendskab til reparations‑ og garantiprocedurer.
· Har du erfaring fra bil-/lastbilbranchen /teknisk miljø er det en fordel.
· Du behersker dansk og engels flydende i skrift og tale. Har du tyskkundskaber er det en fordel.
Hvad vi tilbyder
Du får en konkurrencedygtig løn samt yderligere fordele, herunder:
· En støttende og samarbejdsorienteret teamkultur
· Selvstændighed i din dagligdag
· Løbende faglig træning
· Firmapensionsordning og sundhedsforsikring
Din rejse hos os
Vi stræber efter at levere en fair og værdifuld rekrutteringsproces for alle. Hvis du bliver udvalgt, vil du gennemgå følgende trin:
· Indledende samtale med vores rekrutteringsteam
· To eller tre jobsamtaler med ledelsen
Pay Range:
491 500,00 kr - 983 500,00 krExplore Jobs at Carrier
You currently have no recently viewed jobs.
You currently have no recently viewed jobs.